🏁 Vognreglementer for NiløseRingen
Fælles for alle klasser er :
- Magneten skal fjernes
- Minimum 1 mm frihøjde under motoren
- Silikone-, skum- og Ortmann-dæk er strengt forbudt
- Kemisk dæksmøring er strengt forbudt
- Dæk må kun renses med tape
🛠️ Husk Teknisk Kontrol!
Alle biler skal gennem Teknisk Kontrol inden løbsstartBemærk: Det er ikke alle klasser herunder, vi kører med i øjeblikket. Vores reglementer udvikles og justeres løbende i tæt samarbejde med deltagerne..
GT3 Open / Outlaw Klasse
Klassen med maksimale friheder til at bygge de absolut hurtigste biler.
- Biler: Alle 1:32 GT3-biler (f.eks. Slot.it, NSR, Scalextric, Sideways m.fl.). Karrosseriet skal dække hjulene set ovenfra.
- Vægt: Helt fri trimning med bly/wolfram indvendigt.
- Motor: Max 25.000 RPM ved 12V. Ekstrem magnetisk tiltrækning er forbudt.
- Konfiguration & Gearing: Frit valg mellem Inline, Sidewinder og Anglewinder. Gearing og materialer er helt frie.
- Chassis: Originale, tuning- eller 3D-printede chassiser er tilladt. Aksler, lejer (inkl. kuglelejer) og guider må optimeres frit.
- Dæk & Fælge: Fælge i plastik, alu eller magnesium. Kun rene gummidæk bagpå. Fordæk må slibes og lakeres/coates.
- Affjedring: Alle typer er godkendt.
Pioneer Legend Cars
Semi-stock klasse med fokus på tæt, mekanisk stabilt og underholdende ræs.
- Biler: Kun originale Pioneer Legend Cars (f.eks. ’34/’37 Chevy, ’34 Ford). Karrosseriet skal forblive helt originalt og intakt med alt tilbehør og førerfigur.
- Vægt: Vægttrimning (bly m.m.) er strengt forbudt.
- Motor: Den originale motor må udskiftes til en NSR Shark Evo 21,5 (varenr. 3041) i original Sidewinder-opsætning.
- Gearing & Bagtøj: Der må bruges det officielle ombygningssæt fra Racerbaneshoppen.dk (33t Magenta NSR krongear, alufælge bag, hærdet stålaksel og racing-bøsninger).
- Undervogn: Chassis må ikke modificeres. Foraksel, forfælge og fordæk skal være 100% originale fra Pioneer. Valgfri guide/slæbesko.
- Dæk: Originale Pioneer-fordæk (må ikke lakeres eller coates). Bagdæk må skiftes til NSR Classic 21×11 Supergrip (eller dem fra sættet).
Slot.it Gruppe C – “Strict Stock”
Tæt, sjovt og billigt ræs, hvor bilerne skal fremstå fuldstændig, som de kom fra æsken.
- Biler: Kun originale Slot.it Gruppe C eller IMSA GTP modeller (f.eks. Porsche 956/962, Jaguar, Sauber C9 m.fl.). Alt standardtilbehør (vinger, spejle, interiør) skal være monteret.
- Vægt: Vægttrimning (bly, hæftemasse m.m.) er strengt forbudt.
- Motor & Gearing: Kun den originale Slot.it V12/4 motor i ren Inline-konfiguration. Gearing skal være standard (9t/28t).
- Undervogn: Al modificering, slibning af chassiset er forbudt. Aksler, fælge, guiden må skiftes.
- Dæk: Originale Slot.it-fordæk (må overhovedet ikke lakeres eller coates). De originale bagdæk må udskiftes til gummidæk fra andre mærker.
Revoslot Porsche Klasse
Flotte og præcise GT-vogne med metal-chassis – fokus på køreregenskaber og helt ens vilkår.
- Biler: Kun originale Revoslot Porsche-modeller i skala 1:32 (f.eks. Porsche 911 GT2, 934, 911 GT1, 356). Karrosseriet skal fremstå originalt og komplet med vinge, spejle og interiør.
- Vægt: Al ekstra vægttrimning (bly, wolfram, hæftemasse m.m.) er strengt forbudt. Karrosseriet må ikke lettes eller slibes tyndere.
- Motor: Den originale Revoslot-motor (21.000 RPM) SKAL bruges. Ingen ændringer eller modifikationer af motoren er tilladt.
- Chassis & Undervogn: Det originale Revoslot aluminium/metal-chassis skal benyttes. Det er tilladt at justere skruer for at opnå optimalt “body float” og chassis-flex. De originale kuglelejer skal bibeholdes på akslerne.
- Gearing: Original Revoslot-gearing (Må udskiftes til Alu).
- Dæk & Fælge: Originale Revoslot alufælge for og bag. Der må kun køres på originale Revoslot gummidæk.
- Fordæk må IKKE coates.
BRM Mini-Saloon Klasse
Klassiske, charmerende minibiler med metal-chassis – fokus på køreglæde og tæt ræs.
- Biler: Kun originale BRM Mini-Saloon modeller (f.eks. Fiat Abarth, Mini Cooper, NSU TT, Simca, Renault 8, Autobianchi). Karrosseriet skal forblive originalt og komplet med alle ruder, lygter og interiør.
- Vægt: Al ekstra vægttrimning (bly, wolfram, hæftemasse m.m.) er strengt forbudt. Karrosseriet må ikke lettes eller slibes tyndere.
- Motor: Den originale BRM-motor SKAL bruges. Ingen modifikationer af motoren er tilladt.
- Chassis & Undervogn: Det originale BRM metal-chassis skal benyttes. Det er tilladt at løsne karrosseri-skruerne for at opnå “body float”. Det specielle camber-system på bagakslen skal forblive intakt og funktionsdygtigt.
- Gearing: Original BRM-gearing (Må udskiftes til Alu).
- Dæk & Fælge: Originale BRM alufælge for og bag. Kun originale BRM gummidæk må benyttes.
- Fordæk må IKKE coates.
Truck Klasse / Lastbiler
Specifikke Truck-regler
- Biler & Karrosseri: Alle mærker er tilladtt.
- Hjulmontering: Ingen krav om tvillinghjul. Du må helt selv vælge, om lastbilen skal køre med enkelte baghjul eller dobbelte tvillinghjul.
- Vægt & Trimning: Helt frit. Vægttrimning med bly, hæftemasse eller andre materialer er fuldstændig tilladt for at balancere bilen efter behov.
- Motor & Gearing: Helt frit. Frit valg af motor (mærke, RPM, moment) samt valgfri gearing og motorkonfiguration (Inline, Sidewinder, Anglewinder).
- Guide & Slæbesko: Helt frit. Valg af guide (f.eks. dybde, længde og mærke) er helt frit.
- Undervogn & Chassis: Al modificering, slibning eller udskiftning af aksler, fælge og lejer er tilladt.
- Dæk: Frit valg af gummidæk.
- Fordæk må lakeres eller coates.